23948sdkhjf

Millionerne flyder i Enorms insektprojekt

Medejer har indtil videre investeret cirka 30 millioner kroner

Det er ikke billigt at sætte gang i en kæmpestor produktion af fluelarver til fødevareformål. 

Carsten Lind Pedersen, der for to år siden besluttede at investere i Lasse Hinrichsens insektvirksomhed, Enorm, har foreløbig kastet cirka 30 millioner kroner ind i projektet. Og i løbet af få år vil den samlede investering efter planen være oppe på omkring 130 millioner, fortæller Lasse Hinrichsen til Food Supply.

Med i det beløb er cirka 16 millioner støttekroner, som Enorm netop har fået tilsagn om til et såkaldt Fyrtårnsprojekt. Pengene fra Miljø- og Fødevareministeriets MUDP-midler, og de skal indgå i et fire-årigt udviklingsprojekt med et budget på i alt 60 millioner kroner.

Pengene fra Carsten Lind Pedersen er hovedsageligt gået til at købe den tidligere kyllingefarm i Midtjylland, hvor Enorm har indrettet sig med foreløbigt to store larvestalde. Der er 164 hektar tilhørende jord og således masser af plads til at udvide med flere haller.

- Nu skal vi ud og finde flere investorer, for projektet er på et stadie, hvor vi ikke kan gå i banken efter penge. Vi skal først være klar med vores "proof of concept" (bevis på, at det kan hænge sammen, red.), og det vil kræve cirka 25 millioner kroner over de næste tre år, fortæller Lasse Hinrichsen.

- Og for at nå op på vores mål om at producere 30 tons larver om dagen, får vi brug for at investere yderligere 75 millioner kroner. Altså 130 millioner i alt, konstaterer han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063